Astma hos voksne
Astma, eller astmatisk bronkitis som det også kaldes, er en irritationstilstand i luftvejene. I Danmark har omkring 300.000 voksne astma.
Slimhinderne i de mindre luftveje (bronkierne) hæver og bliver irriteret, som derved får musklerne uden på bronkierne til at trække sig sammen. Dette resulterer i, at luften fra lungerne har sværere ved at passere gennem de mindre luftveje pga. forsnævringen.
Luftvejene er sarte og reagerer på ting som især forkølelser, fugtigt vejr, tobaksrøg m.fl.

Astma er en sygdom som kan opstå og udvikle sig i alle aldersgrupper, dog ses halvdelen af tilfældene hos børn under ti år. Det er særligt yngre drenge der får astma, mens pigerne udvikler det lidt senere i puberteten. Mange børn vokser heldigvis ofte fra det. Hos voksne er det hyppigere kvinderne der rammes end mændene.
Årsager til astma hos voksne
Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungere, der til dels er arvelig, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og ikke andre, vides ikke med sikkerhed.
Ofte ser man, at astma udvikler sig, når bronkierne er blevet irriteret af udefrakommende faktorer. Disse faktorer kan opdeles i to former: de specifikke stoffer, som man er allergisk overfor, og de uspecifikke stoffer, der blot irriterer luftvejene.
- De specifikke stoffer, der kan forårsage astma, er allergenerne, så som pollen, støvmider, skimmelsvamp, pelsdyr og i sjældnere tilfælde visse fødevarer.
- Af uspecifikke allergiske faktorer, kan nævnes anstrengelse, tobaksrøg, dufte, kulde og luftforurening.
Yderligere kan luftvejsinfektioner forårsage irritation i luftvejene, som kan føre til astma-symptomer.
Symptomer på astma
En del oplever kun at have astmatiske symptomer i korte periode, mens andre har det næsten dagligt. De typiske symptomer på astma er:
- Åndenød eller besværet vejrtrækning – selv ved mindre anstrengelser eller i hvile
- Længerevarende hoste: enten tør hoste eller hoste med slim (særligt om natten, ved løb og anstrengelser)
- Trykkende fornemmelse for brystet af og til
- Hvæsen eller piben ved vejrtrækning
Mange oplever kun en eller flere symptomer på astma i perioder, f.eks. efter en forkølelse eller anden udløsende faktor, der kan irritere luftvejene.
En ubehandlet astma kan føre til gentagne lungebetændelser, og det er derfor vigtigt at få det undersøgt, hvis du har en mistanke om at du har astma. Selv hvis du kun oplever én af astma-symptomerne, kan det skyldes astma. Her skal du være særlig opmærksom på, om du oplever hoste, åndenød eller besværet vejrtrækning om natten, da disse er klare indikatorer for, at du højest sandsynlig har astma.
Behandling af astma i klinikken
I forhold til vores erfaringer med astma i klinikken så vil et behandlingsforløb foregå i trin, hvor vi først og fremmest fokuserer på at:
- Genskabe normaltilstand i luftvejene
- Få ryddet op i kroppen så immunsystemet igen fungerer, som det skal
Alt afhængig af din helbredsmæssige status og sygdomshistorie vil det være nødvendig at se på, om der evt. er bagvedliggende faktorer, der kan spille ind. Er der faktorer, som bevirker at immunforsvaret ikke kan fungere optimalt. Det kan f.eks. dreje sig om faktorer som fødevare- eller husstøvmideallergier.
Det er vores erfaring, at nogle mennesker er mere disponeret overfor astma end andre, og der vil være individuelle omstændigheder der gør, at du har udviklet sygdommen. Det er samtidig disse individuelle omstændigheder der bestemmer, hvilket behandlingsforløb du gennemgår hos os, så vi sikrer, at du får det bedst mulige resultat til slut.
Vi behandler også astma hos børn – det kan du læse mere om her.