”Jeg startede oprindeligt med at komme her hos Foldberg på grund af rygsmerter. Jeg havde tidligere gået til fysioterapeut og kiropraktor med det igennem 2 år – dog uden synderlig bedring. Det var min højre lænd, det var galt med, og jeg blev opfordret til at træne det væk. Jeg var blevet scannet på sygehuset, hvilket intet viste, men fakta var, at det hæmmede mig. Jeg følte mig som en hypokonder, fordi der ikke var beviser for min smerte. Havde scanningen nu vist det værste, så var der ligesom en grund til, at jeg havde det, som jeg havde. Det at scanningen ikke viste noget, gjorde også, at jeg mistede troen på lægerne. Fysioterapeut og kiropraktor opfordrede mig til ikke at blive gravid, da de mente, at det ville resultere i en meget slem bækkenløsning tidligt i graviditeten. På daværende tidspunkt havde vi ikke planer om at blive gravide i nærmeste fremtid, men selvfølgelig var det i tankerne, så derfor tog det alligevel pusten fra mig, at de sagde, som de gjorde.
En kollega opfordrede mig til at starte i behandling hos Foldberg, da træningen ikke hjalp mig. Da jeg startede herude, forsvandt det jo ikke bare, for som Hans Erik siger, så er det ikke noget, der bare forsvinder fra den ene dag til den anden. Så det vi skulle, var at bygge mine ressourcer op.
Jeg arbejdede stadig 37 timer om ugen som blomsterdekoratør, men jeg var fritaget for tunge løft for at passe på min ryg. Når jeg kom hjem, var jeg fuldstændig ødelagt og måtte ligge ned, selvom det også var ulideligt.


Efter en tid følte jeg at overskuddet og ressourcerne var ved at være mobiliseret til at graviditet kunne komme på tale. I den periode holdt jeg en kort pause fra Foldberg. Vi forsøgte igennem et halvt års tid at blive gravide men uden held.
Jeg startede derfor igen med behandlinger hos Foldberg og efter 2 konsultationer, blev jeg gravid, hvilket jeg joker lidt med Foldberg om, at det er ham der har gjort noget og ikke min kæreste.

9 uger henne i graviditeten aborterer jeg. Og når jeg ser tilbage på det, kan jeg godt se, at jeg mentalt set ikke har været klar. Min krop var ok, men mit hoved var ikke med. Min mor havde kræft og på dette tidspunkt var det meget slemt, og jeg havde svært ved at være i det følelsesmæssigt. Jeg tænker derfor, at det hænger sammen med aborten. Derefter tog vi den lidt med ro.

Jeg vil ikke sige, at jeg mistede troen på at blive gravid, men i og med at vi havde forsøgt et halvt år – som føltes som lang tid – var der nogle ting, som jeg blev lidt mere ligeglad med. Havde jeg fx lyst til at gå i byen, eller bare have en hyggelig filmaften uden at tænke på, hvad jeg gjorde ved min krop, så gjorde jeg det. Jeg begyndte at tage tingene mere, som de kom og fokuserede på at leve livet, mens jeg har det, især pga. det med min mor. Der var nogle ting jeg blev mere afklaret omkring og vi blev gode til at snakke om tingene i familien.

Efter aborten tog jeg 5-8 kg på, på et halvt år, fordi jeg begyndte at leve mere, som jeg havde lyst til.
Ugen inden jeg aborterede, havde vi offentliggjort for familien, at jeg var gravid, hvilket gjorde at det blev lettere at fortælle det til folk. Vi følte nu bedre, vi kunne tillade os at være kede af det.

Et halvt år efter aborten, hvor jeg levede lidt mere som jeg lystede, blev jeg gravid igen. Selvom jeg en overgang ikke kunne forstå, hvorfor graviditeten udeblev, støttede Hans Erik mig i, at ressourcerne var der til det og at det dermed nok skulle komme. Hans Erik har fulgt mig undervejs og holdt øje med mine ressourcer. Til at starte med var det oftere, jeg var til behandling, pga. at graviditeten i starten tager mange ressourcer. Men som ressourceniveauet steg, blev der længere imellem behandlingerne.
I dag kan jeg samtidig sige, at jeg næsten er fri af smerter i ryggen. Jeg har ikke gået til fysioterapeut og kiropraktor, mens jeg har gået her hos Foldberg.

Jeg havde frygtet det værste i forhold at skulle gå fra tidligt med bækkenløsning. I dag er der kun 3 dage, til jeg går på barsel, og jeg har arbejdet fuld tid gennem hele graviditeten. Så jeg er meget tilpas.
Det har været interessant at gå her hos Foldberg, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville have været sket, hvis jeg ikke havde gået til behandling her.
Der er ingen tvivl om at man selvfølgelig skal have sin krop med i det her, men det er lige så vigtig at have sit hoved med. Det psykologiske spiller også ind.”

Anja Færk Mikkelsen