Vinterdepression

Oplever du, at energien og humøret daler i takt med, at dagene bliver mørkere og dagslyset svinder? Føler du dig træt, trist og nedtrykt uden helt at vide hvorfor? Oplever du at efterårs- og vintermånederne er svære at komme igennem? Ja, så kan det meget vel være, at du lider af ‘vinterdepression’ eller ‘vintertræthed’, som det også kaldes.

Ca. 5-10% af den danske befolkning lider af vinterdepression, og heraf er 75% kvinder. Men hvad enten du er mand, kvinde, barn eller voksen, så kan det være yderst ubehageligt, at man hver år skal slæbe sig igennem de mørke måneder og nærmest gå i hi, imens man vente på, at humøret og foråret langsomt vender tilbage igen.

Vi behandler forskellige former for depression i klinikken – heriblandt vinterdepression. Mange af vores patienter oplever, at de kan holde tristheden for døren, og at energien bliver forbedret, når de bliver behandlet med akupunktur. Vil du vide mere om hvordan vi gør, og hvad du selv kan gøre for at tage kampen op mod vinterdepressionen? Læs videre her på hjemmesiden og få svar på alle dine spørsmål og meget andet.

Symptomer på vinterdepression

Nedtrykthed og tristhed der starter i efterårsmånederne
Dårligt humør
Mangel på energi
Øget træthed med behov for at sove
Øget appetit (især efter hurtige kulhydrater og søde sager)
Vægtøgning (ofte pga. at den forøgede appetit)
Social tilbagetrækning. Man undgår samvær med andre mennesker i større eller mindre grad
Evt. nedsat sexlyst

Mulige årsager til vinterdepression

De folk der lider af vinterdepression oplever, at symptomerne starter om efteråret og letter igen om foråret. Faldende lysmængde og faldende temperatur synes derfor at være medvirkende til udløsningen af den depressive tilstand.
En anden faktor der understøtter denne teori er, at vinterdepressionen forekommer hyppigere, jo tættere man kommer på den nordlige halvkugle. I Alaska har op mod 10 % af befolkningen denne lidelse. Til gengælde er vinterdepression et fænomen der er nærmest ukendt sydpå.

Men hvad sker der i hjernen, når den bliver udsat for mindre lys og faldende temperaturer, og hvilke biologiske mekanismer er medvirkende til, at vi oplever symptomer som stor træthed, tristhed, øget appetit og sult efter søde sager?

De fleste forskningsresultater peger mod, at problemet skyldes en ændring i det lysfølsomme hormon melatonin og signalstoffet serotonin.

Melatonin er et naturligt hormon, der dannes i koglekirtlen i hjernen. Stoffet har bl.a. en regulerende effekt på vores døgnrytme og er med til at gøre os søvnige. Eftersom at hormonet især dannes i døgnets mørke timer, kan vinterdepressionen fremkaldes af, at man bliver påvirket af den øgede mængde melatonin, der dannes i vintermånederne. En øget produktion af melatonin kan hos nogle mennesker resultere i øget søvnighed.

Signalstoffet serotonin er også mistænkt for at medvirke til en evt. vinterdepression. Man ved at serotonin påvirker humøret og at serotoninproduktionen bliver betydelig mindre om vinteren, når det er mørkt store dele af døgnet.
Man har bl.a. lavet forsøg med serotonin og stoffets påvirkning ift. vinterdepression. En vigtig byggesten i serotonin er aminosyren tryptofan der bl.a. findes i proteinrig kost som kød og bønner. Hvis man fjerner tryptofan fra kosten hos en person der er helbredt for vinterdepression vil denne igen få depressive tendenser. Der synes altså at være en link imellem fald i serotoninmængden og et fald i humøret.

Der er altså god grund til at mene at melatonin og serotonin begge har en finger med i spillet, når det gælder vinterdepression.

Men vinterdepression er dog ikke kun et spørgsmål om kemi. Mange mennesker oplever en øget træthed om vinteren, der hænger sammen med, at vi bevæger os mindre, får mindre sollys og kommer mindre udenfor og får mindre frisk luft. Når den mørke tid sætter ind gemmer vi os helst inden døre, og det kan påvirke vores almene velbefindende og dermed også humør. Det er dog langt fra alle, der oplever at få en decideret vinterdepression.

Danske forskere har måske løst gåden om vinterdepression

Et hold danske forskere fra Bispebjerg Hospital har måske taget et vigtigt skridt til at forstå, hvordan et større fravær af lys kan udløse vinterdepressioner hos mennesker.
De har lavet en række forsøg på rotter for at måle, hvordan øjet omsætter lys og mørke til signaler og sender disse videre til hjernen.

I øjets nethinde findes en række celler, der er udstyret med receptorer, som kan reagere på lys og mørke. Disse celler er en form for ”lysmålere” der via nervebaner sender information videre til et lille område i hjernen, der kaldes “søvnkernen”. I søvnkernen sidder vores indre ur, og det er lyset udefra, der sørger for, at det indre ur går i takt med døgnets rytme.

Forsøget med rotter gik ud på at opdele dem i to grupper hvoraf den ene gruppe blev udsat for konstant mørke, mens den anden gruppe af rotter opholdt sig i dagslys. Ved at studere rotternes øjne opdagede forskerne, at lysmålerne inde i øjet reagerede forskelligt. De kunne observere, at lysmålerne var tændt på forskellig vis, alt efter om rotterne havde været badet i lys, eller de havde gået rundt i mørke.

»Vi har som de første i verden fundet ud af, hvordan vores øjne omsætter mørke og lys til to vidt forskellige signaler, som vil påvirke hjernen på hver sin måde. For eksempel vil lyset sørge for, at det indre ur i søvnkernen er i trit med det ydre døgn, så vi ikke kommer ind i den tilstand, som man kender fra jetlag og skifteholdsarbejde. Omvendt vil fraværet af lys få produktionen af nattehormonet melatonin til at stige, og det vil virke søvndyssende som en sovepille«, siger ledende overlæge og professor Jan Fahrenkrug fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Forskerne vil nu med deres nye viden undersøge, om folk, der er sårbare for at udvikle en vinterdepression, måske har en defekt lysmåler i øjet, så lyset ikke får den helsebringende virkning, som det har på andre mennesker.

»Vi vil i samarbejde med finske forskere undersøge, om personer, der udvikler en tilbagevendende depression, når den mørke tid banker på døren, har problemer med deres lysmåler i øjet. Det kan være, at de har mistet den kontakt, som får lysmåleren til at tænde på lys. Hvis det viser sig at være tilfældet, vil vi stå med en mulig forklaring på, hvorfor nogle har sværere ved at justere deres døgnrytmer og er mere udsatte for at udvikle en vinterdepression«, siger Jan Fahrenkrug.

Hvad kan du selv gøre?

– for at lidre symptomerne på vinterdepression. Det er vigtigt at bemærke, at nedenstående råd ikke kurerer en vinterdepression, men kan være med til at bedre nogle af symptomerne i mindre grad, alt efter hvor hårdt ramt man er.

1. Opsøg lys: Ophold dig udendørs så meget som muligt i de lyse timer.
2. Lys omgivelserne indenfor op: Træk gardinerne fra, sæt dig nær ved vinduer, skru op for lyset i hjemmet og på arbejde
3. Behandling med kunstig dagslys: Behandlingen går ud på at sidde foran en specialkonstrueret lampe, som giver lys med en vis intensitet, gerne 10.000 lux. Lux er måleenheden for lysstyrke. Husk at rådføre dig med en læge. Solarium har ingen effekt
4. Sov godt: Søvn og god døgnrytme er vigtig for din mentale tilstand. Hyppige forstyrrelser i dit biologiske ur kan hurtigt føre til dårlig søvn og træthed
5. Bevæg dig: Fysisk aktivitet og motion generelt har en positiv effekt på depression

Kilde: sundhed.dk

Behandling af vinterdepression i klinikken

Hvad er årsagen til, at nogle mennesker rammes af en vinterdepression? Videnskaben ved det ikke nøjagtigt, men der er god grund til at tro at det bl.a. skyldes påvirkningen af specifikke hormonstoffer, og hvordan vi reagerer på lys eller mørke.

I klinikken oplever vi, at de patienter, der søger hjælp for deres vinterdepression, ofte har en generel mangel på ressourcer i kroppen. Når kroppen mangler ressourcer, så svinder vores evne til at stå imod sværere tider – f.eks. i vintermånederne hvor vi har brug for lidt ”ekstra” til selv at kompensere for det manglende sollys, øget træthed, svingninger i humøret og melatoninmængde mm.
Denne forklaring passer måske meget godt med den konklusion, som danske forskere er kommet frem til, hvor de igennem forsøg har bevist, at vinterdeprimerede personer syntes at have en defekt på særlige lysfølsomme celler i øjet.
Selv celler i øjet har brug for et optimalt niveau af ressourcer for at fungere normalt!

Formålet med akupunktur er at afhjælpe de gener, der måtte være i forbindelse med en vinterdepression, således at der f.eks. skabes mere energi og et mere stabilt humør. Samtidig opbygges kroppens ressourcer, således at kroppens evne til selvregulering styrkes. På den måde har vi erfaring med at hjælpe patienter ud af deres vinterdepression, så de igen kan nyde vintermånedernes mange glæder.