Urinsyregigt (Podagra)

Billedet, du ser her på siden, er lavet af den britiske karikaturtegner James Gillray tilbage i 1799, så også den gang kendte man til urinsyregigt. Billedet illustrerer kun alt for godt, hvordan smerterne føles for de personer, der lider af urinsyregigt – eller podagra, som sygdommen også kaldes, når den angriber storetåen.

For det gør forbandet ondt! Det er i hvert fald meldingen, vi får fra de patienter vi ser i klinikken, der ønsker at gøre noget ved deres urinsyregigt, så de kan slippe for de bidende smerter og andre gener, der følger med sygdommen.

Hvordan kan akupunktur hjælpe på urinsyregigt, spørger du nok? Svaret på det spørgsmål og mange andre, kan du få her på siden, hvor vi har samlet information om sygdommen og fortæller om, hvordan vi behandler urinsyregigt i klinikken.

Hvad sker der i kroppen ved urinsyregigt

En gennemsnitsdanskers krop består af billionvis af celler og som alt andet her i livet, så er dette en naturlig cyklus hvor celler arbejder => celler dør => nye celler fødes.

I kroppens celler findes såkaldte ”puriner”, der fungerer som byggesten i cellernes arvemateriale. Når celler dør nedbrydes purinerne i kroppen som en del af stofskiftet, og restproduktet bliver til urinsyre.
Vi har altså et naturligt niveau af urinsyre i blodet, som normalt udskilles via nyrerne og forsvinder ud af kroppen gennem urinen. Med andre ord… vi tisser den overskydende mængde af urinsyre ud, hver gang vi går på toilettet.

Urinsyregigt opstår på baggrund af, at der dannes en forhøjet mængde af urinsyre i kroppen. Hvis nyrerne ikke formår at udskille denne forøgede mængde, så kan urinsyren over tid ophobe sig i leddene som små krystaller, og herved opstår inflammationen, der giver symptomerne på urinsyregigt.

Det er dog vigtigt at bemærke, at man godt kan have et forhøjet niveau af urinsyre i blodet, uden at det nødvendigvis aflejrer sig i leddene og forårsager urinsyregigt.

Av min tå og andre symptomer

De væsentligste symptomer stammer fra aflejringer af urinsyrekrystaller i og omkring leddene. Dette fremkalder inflammation der giver smerter, hævelse, rødme mm.

1. Sygdommen starter som oftest i alderen 30-60 år. Den viser sig i de fleste tilfælde i storetåens led der bliver voldsomt ømt, hæver op og bliver rødt. Når storetåen rammes kaldes det for podagra.

2. Andre led kan også rammes af urinsyregigt f.eks. skulder, albue, håndled, fingerled og knæ.

3. Sygdommen mærkes som en brændende smerte og det angrebne led fremtræder rødt, hævet, varmt og meget ømt.

4. Nogle oplever kun ét anfald og så forsvinder podagraen igen og vender ikke tilbage. Andre oplever hyppigere og længerevarende angreb, der fortsætter hvis de ikke får behandling. Risikoen ved gentagne anfald stiger, hvis man har et højt urinsyreniveau i blodet.

5. Over en længere årrække kan urinsyregigt udløse ledskader eller ledforandringer.

6. Med tiden kan urinsyreaflejringer forekomme uden for leddene i form af små hvide knuder (tofi), der ses under huden. De dannes tæt på leddene og ofte langs med ørekanten.

Årsager og disponerende faktorer

Urinsyregigt kommer af for meget urinsyre i blodet, hvilket kan skyldes to ting:
1. Kroppen producerer for meget urinsyre.
2. Nyrerne er for dårlige til at udskille urinsyren.

Årsager til urinsyregigt:

  • Fejl i stofskiftet der skaber ubalance i nedbrydningen af puriner, og dermed forøger mængden af urinsyre i blodet.
  • Arvelige faktorer.
  • Andre sygdomme eller tilstande kan være årsag til urinsyregigt. Dette gælder især sygdomme, der medfører et unormalt stort cellehenfald, idet en forøget mængde af døde celler vil resultere i en øget mængde af urinsyre. Her kan nævnes kræftsygdomme, polycytæmi (blodsygdom), psoriasis, operation mm.
  • Nedsat nyrefunktion vil kunne forringe nyrernes evne til at udskille urinsyre.
  • Lægemidler som f.eks. vanddrivende medicin og lavdosis acetylsalicylsyre kan påvirke nyrefunktionen negativt. Det samme kan sygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes (sukkersyge).
  • Livsstilsfaktorer som høj alkoholindtagelse, stort kalorieindtag og overvægt.
    Men urinsyre er ikke kun noget, som vi selv danner. Vi kan også spise os til den, idet celler i den mad vi indtager også indeholder puriner f.eks. kød. Derfor vil én af behandlingsmulighederne ved urinsyregigt være en purinfattig kost.

Sådan undersøger lægen om du har urinsyregigt

Som oftest vil lægen kigge på, hvordan det angrebne led ser ud. Klassiske tegn på urinsyregigt er hævelse, rødme og ømhed.

For at udelukke andre former for gigt og infektioner kan man tage en prøve af den væske der har samlet sig i leddet. Med en kanyle trækkes ledvæsken ud og undersøges i et mikroskop. Er der tale om urinsyregigt, vil man kunne se karakteristiske nåleformede urinsyrekrystaller i prøven.

En blodprøve vil kunne give svar på, om man har et forhøjet niveau af urinsyre i blodet. Men en blodprøve bør ses som supplement til andre undersøgelser, idet et øget niveau af urinsyre i blodet ikke nødvendigvis betyder, at personen har urinsyregigt.

De såkaldte ”tofi”, der er små hvide knuder med urinsyreaflejringer, kan også undersøges. Lægen prikker hul på knuden og undersøger væsken i mikroskop for at se, om den indeholder urinsyrekrystaller. 


Sådan behandler lægen urinsyregigt

Behandling af urinsyregigt hos lægen kan opdeles i to:

  • Behandling ved akutte anfald
  • Livslang medicinsk behandling

I begge tilfælde er der ofte tale om medicinsk behandling.

Behandling ved akutte anfald

Ved akutte anfald gælder det om at formindske smerterne hos patienten og ellers sørge for, at anfaldet ikke forværres yderligere.

Den medicinske behandling består som oftest af gigmedicin, f.eks. de såkaldte NSAID præparater, der virker betændelseshæmmende. Disse lægemidler formindsker smerterne og stopper hævelsen. Patienter, der ikke tåler NSAID præparater, kan behandles med Kolkicin tabletter, der også har en antiinflammatorisk virkning.

I værre tilfælde kan det være nødvendigt at give patienten indsprøjtninger med binyrebarkhormon i det angrebne led. Binyrebarkhormon findes også i tabletform men ordineres kun i svære tilfælde, idet tabletformen indvirker på hele kroppen og ikke kun på problemområdet. Binyrebarkhormon er et strærkt betændelseshæmmende middel, som bør bruges varsomt, idet det forstyrrer og nedsætter patientens normale hormonbalance.

Livslang medicinsk behandling

(*går under navnet “forebyggende behandling” i fagsprog)

Hvis lægen efter gentagne anfald stiller diagnosen urinsyregigt, vil patienten ofte blive tilbudt en livslang medicinsk behandling, som skal nedsætter risikoen for varige ledskader og andre komplikationer, som sygdommen kan medføre. Den medicinske behandling vil ofte være med stoffet Allopurinol, der nedsætter dannelsen af urinsyre. Allopurinol er et medikament, man tager resten af livet for at hæmme, at sygdommen “blusser op”.

Lægeligt set kan man endnu ikke kurere urinsyregigt men kun undertrykke sygdommen med medicin.

Sammen med den medicinske behandling vil patienten ofte blive bedt om at justere kosten og påbegynde et eventuelt vægttab.

Andre typer af medicin: Probenecid, benzbromaron eller febuxostat.

Behandling af urinsyregigt i klinikken

Når du kommer til din første behandling i klinikken, vil vi spørge ind til, hvilke symptomer du oplever i forbindelse med urinsyregigten, hvornår sygdommen er opstået, om du er i medicinsk behandling og andet. Det er vigtigt for os at kende din sygehistorie, og de gener du lever med for at danne os et overblik over, hvor slem urinsyregigten er, og hvordan vi fremadrettet hjælper dig bedst muligt.

Vi stiller vores diagnose ud fra denne grundige samtale med dig og ved at bruge puls- og tungediagnose. På den måde finder vi frem til den bagvedliggende årsag til, at din krop ikke kan udskille urinsyren optimalt. Ofte er der tale om en ubalance i lever-nyresystemet, idet leveren jo er kroppen primære udrensende organ, og nyrerne skal fjerne overskydende urinsyre via urinen. Fungerer disse to organer ikke optimalt, ja så har vi balladen med at kroppen ikke kan udskille urinsyren og i stedet lagrer den i kroppens led. Derved opstår de smertefulde symptomer, som patienter med urinsyregigt er plaget af.

Akupunkturens force er, at den kan hjælpe med til at bringe kroppen i balance, så du på længere sigt selv er i stand til at udskille urinsyren igen. På den baggrund har vi de sidste 15 år haft stor succes med at behandle urinsyregigt med akupunktur og derved hjulpet patienter af med både smerter og medicin.