Stress

Vi hører ofte ordet ”stress” blive nævnt i medierne, på arbejdspladsen mm., og vi taler om at stress efterhånden er blevet en folkesygdom. Det er dog vigtigt at nævne, at stress i sig selv ikke er en sygdom men en helt naturlig reaktion i kroppen, der hjælper os igennem perioder, hvor der kræves lidt ekstra af os.

Men selv om stress i sig selv ikke er en sygdom, er der dog store psykiske og fysiske konsekvenser ved at leve en tilværelse, hvor kroppen konstant befinder sig i en stresstilstand. Derfor er det hensigtsmæssigt at skelne mellem to forskellige former for stress – kortvarig stress og langvarig stress – især fordi den ene er gavnlig for os, hvorimod den anden slider på vores krop og gør os syge.

Kortvarig stress

Stress er en instinktiv kamp-flugt reaktion, hvor vore sanser skærpes for at øge vores mulighed for at klare en eventuel fjende. Når vi får en akut stressreaktion, gør det, at vi kan yde vores bedste i pressede situationer. Det er dette, som vi kalder for kortvarig stress, hvilket er en naturlig reaktion i kroppen, hvor stresshormoner bliver udskilt for at give os et ekstra boost. På denne måde hjælper det til, at vi kan komme igennem uforudsete udfordringer, farer eller ekstra belastninger, der kræver at vi bliver mere handlekraftige, reagerer hurtigere og i det hele taget kan yde en ekstra indsats.

Når udfordringen er løst eller faren er drevet over, så vil kroppen ganske naturligt finde tilbage til et normalt leje igen, og stressen vil forsvinde. Den kortvarige stress er altså designet til at hjælpe os, uden at skade os.

Langvarig stress

Langvarig stress derimod er alt andet end godt for os, da det er denne form for stress, der kan ende med at gøre os syge. Vi taler om langvarig stress, når de belastninger vi bliver udsat for, fortsætter uden ophør eller gentages med hyppige mellemrum og tvinger vores krop til at være i en stresstilstand igennem mange uger, måneder eller år. Vi får altså ikke mulighed for at slappe af, men forsætter med at danne forhøjede mængder af stresshormoner.

Symptomer på stress

Langvarig stress medfører en række fysiske såvel som psykiske og adfærdsmæssige reaktioner.

Fysiske symptomer:

  • Hjertebanken
  • Indre uro
  • Hovedpine
  • Mavesmerte
  • Appetitløshed
  • Fordøjelsesproblemer
  • Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer:

  • Træthed
  • Irritabilitet
  • Rastløshed
  • Ulyst
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær

Endvidere kan man opleve angst som resultat af, at kroppen konstant er på overarbejde. Angst ses derfor som en naturlig, fysiologisk reaktion på længerevarende belastninger.

Adfærdsmæssige symptomer:

  • Søvnløshed
  • Aggressivitet
  • Uengagerethed
  • Ubeslutsomhed
  • Nedsat præstationsevner
  • Øget brug af stimulanser
  • Øget sygefravær

Nogle af de nævnte symptomer kommer på de tidlige stadier, heriblandt irritabilitet, indre uro og rastløshed, mens træthed og hukommelses- og koncentrationsbesvær først vil indtræde efter længere tids belastning.

Stress i tal

Det moderne menneske er et meget stresset folkefærd. Statistikkerne taler deres tydlige sprog:

  • 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag
  • 430.000 danskere – svarende til 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet
  • 1,5 million ekstra fraværsdage
  • 500.000 kontakter til egen læge
  • 1400 danskere dør hvert år af stress
  • Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020 ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO
  • Stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens Institut for Folkesundhed

(Kilde: WHO/stressforeningen.dk)

Som tallene viser, skal vi altså forstå, at det her er alvor!

Stress er et naturligt reaktionsmønster

Det vi kalder ‘stress’ i dag er en vigtig del af kroppens naturlige “kamp og flugt” reaktion. Når vi bliver bragt i en situation, hvor vores krop skal yde en ekstra indsats, udskiller kroppen stresshormonerne adrenalin og kortisol, der skal hjælpe os med at køre i et højere gear. Uden disse stresshormoner ville vi ikke have kræfter til at komme igennem de fysiske eller psykiske belastninger og udfordringer, som vores liv består af – som eksamen, den frygtede MUS samtale på jobbet, en deadline der skal nås, såvel som at løbe efter toget om morgenen osv.

Stresshormoner

Ved stresstilstande vil kroppen øge produktionen af stresshormonerne adrenalin og kortisol.

Adrenalinen sætter vores krop i en “kampklar” position ved at forberede vores krop, fysisk og psykisk, på kommende, belastende tilstande. Dette ser vi ved, at vores blodtryk og puls stiger – hjertet begynder at pumpe hurtigere. Det er fantastisk, fordi adrenalinen giver kroppen det boost, der gør, at den kan yde meget mere i den aktuelle belastning.

Kortisolen bliver frigjort sammen med adrenalinen, for at sløve kroppen, når adrenalinen er blevet nedbrudt af systemet, for at gøre kroppen træt, så man naturligt vil hvile sig. Således vil kroppen kunne restituere sig igen. Udfordringen opstår, hvis vi får en dagsorden der lyder: ”Jamen det her er også vigtigt, det skal jeg også have gjort”. Her får kroppen ikke lov til at restituere, som kortisolen netop skal give besked på, da der igen bliver pumpet nyt adrenalin ind i systemet, for at gøre os kampklar til næste punkt på dagsordenen.

Samtidigt med den øgede adrenalin, bliver der også pumpet mere kortisol ud i kroppen. En af følgevirkningerne ved dette på længere sigt er, at kortisolen hobes op og vil stimulere vores immunsystem til at omdirigere de hvide blodlegemer i vores krop fra blodet til vævene, for at nedkæmpe infektioner. På længere sigt kan det resultere i en øget risiko for infektioner, fordi vores immunsystem er i en konstant alarmberedskabstilstand. Dette er måske årsagen/hemmeligheden ved de mange autoimmune sygdomme vi har, hvor kroppen begynder at angribe sig selv. Vi har i hvert fald set, at de mentale mønstre, som forårsager disse forhold og effekter på kroppen, altid er tilstede hos de mennesker, der har disse sygdomme. Det er altså ikke kroppen der er dum, når den øger produktionen af kortisol, den forsøger faktisk at redde os, men vi lytter bare ikke efter.

Stress nedbryder hjernen

Når vi taler om stress, er der især to områder i hjernen, der er vigtige – disse områder hedder hippocampus og amygdala.
Hippocampus, der er beliggende i den mediale tindingelap, er med til at regulere kroppen og er derigennem med til at styre hjernens stresshåndtering. Den er vigtig ift. vores langsigtede hukommelse og evnen til rumlig navigation. Når vi er pressede og har travlt, er det hippocampus der hjælper os til at se muligheder og finde løsninger ved at regulere i vores stresshormoner. Så hippocampus hjælper os til at skabe overblik og sørge for, at vi kan komme igennem perioder, hvor vi skal kunne navigere på et højere plan f.eks. i arbejdslivet eller privatlivet. Bliver belastningen på hippocampus for stor eller langvarig, så vil de stresshormoner, som normalt styrer og hjælper hippocampus, ende med at skade dens egne nerveceller. Resultatet er efterhånden, at hippocampus skrumper og ikke længere kan regulere vores stress, hvilket bl.a. kan give udslag i følgende symptomer:

  • forringet hukommelse
  • mister let tråden
  • svært ved at skabe overblik
  • dårlig koncentration
  • desorientering

Forebyggelse af stress

For at forebygge stress er det vigtigt, at man er bevidst om sine eventuelle stress-symptomer. Hvis man kender sine stress-symptomer, kan man bruge dem som advarselssignaler, og reagere på dem, inden det leder til stress.

Det er vigtigt at man undgår de stressbelastende situationer, der kan føre til stress. Her er det vigtigt, at man selv ved, hvad det er, der giver en stress. Er det arbejdet, familien, økonomien eller egne krav til dig selv? Når du ved dette har du mulighed for at kommunikere det klart ud til dine omgivelser, og ikke blot lægger låg på dine egne følelser.

Herudover kan disse råd også være gavnlige at tage med i betragtning, hvis du oplever, at du begynder at være stresset:

  • Sæt farten ned og spørg dig selv, hvad du kan gøre lige her og nu. Det kan være, du har brug for at tale med nogen om det eller tage en ekstra fridag.
  • Undgå at bekymre dig for meget over ting, der måske kan ske. Mange går med bekymringer om en masse ting, som aldrig sker alligevel.
  • Vær realistisk over for dig selv, når du sætter dig dine mål.
  • Ændr det der kan og bør ændres på, for at du får det bedre. Hvis der er nogle ting, du ikke kan ændre, så accepter dem og kom videre.
  • Styrk din modstandskraft ved at være i god fysisk form og undgå alkohol i belastende situationer, da dette kun vil forøge risikoen for at glide over i en mere depressiv tilstand.

Pas på selvmedicinering

Du kender det sikkert. Du er inde i en stresset periode i dit liv, og helt ubevidst tyr du til uhensigtsmæssige måder for at dulme det pres eller de frustrationer, du har.

Vi reagerer ofte på den samme måde, hver gang vi står i en belastende periode. Men i langt de fleste tilfælde, tænker vi ikke over vores mønstre – det sker bare per automatik. Måder, vi kan reagerer på i stressede perioder, er forskellige og nedenfor er listet nogle typiske uhensigtsmæssige måder, vi benytter:

  • Øget forbrug af smertestillende medicin (panodiler mm.)
  • Øget alkoholindtag
  • Øget indtag af koffeinholdige drikke
  • Større indtag af søde sager
  • Trøstespisning eller uregelmæssige spisemønstre
  • Tager sovemedicin eller psykofarmaka (ofte dem vi kalder lykkepiller)

De uhensigtsmæssige stress-vaner vi bruger, som en form for selvmedicinering, er yderst dårlige og dulmer kun faresignalerne for en kort stund. Det er derfor vigtigt at være bevidst om sin egen måde at reagere. Først her kan man arbejde hen imod en mere konstruktiv måde at tackle sin situation på.

Ved stress vokser amygdala

Samtidig med at hippocampus skrumper, så vil amygdala begynde at vokse. Amygdala er et lille område placeret i hjernens tindingelap som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Når man kommer ud i den uhensigtsmæssige langvarige stress, hvor amygdala tager overherredømmet, vil man blive påvirket humørmæssigt. Dette skyldes, at amygdala er den del af hjernen med størst betydning for følelser og vores følelsesmæssige styrede adfærd. Den står bl.a. for etablering af sammenhængen mellem en påvirkning, og hvordan hjernen følelsesmæssigt vurderer denne påvirkning – altså om noget er godt for min organisme eller noget er ondt imod min organisme. Dette kan altså resultere i, at man oplever flere af følgende symptomer:

  • irritabilitet
  • vrede
  • frygt eller angst
  • behovet for at lukke sig inde og ikke have lyst til at være sammen med andre mennesker
  • let til tårer
  • depressive tendenser eller en egentlig depression

Alle disse symptomer er sunde reaktioner, hvor kroppen forsøger at få os til at skubbe uønskede påvirkninger, væk fra os, fordi vi ikke kan håndtere mere i vores organisme. Her kan vi bruge udtrykket ”Stop! Nu er det nok”. Så på den måde hjælper kroppen faktisk på vej til, at vores organisme ikke bliver overloaded med flere ting. Kroppen er genial i sin opbygning.

Kigger man på et scanningsbillede af en alvorlig stressramt person vil man kunne se at hippocampus er skrumpet mens amygdala er vokset. Faktum er altså, at langvarig stress langsomt vil nedbryde hjernen, hvilket man skal tage alvorligt. Hvis man ignorerer kroppens faresignaler længe nok, så ender det ofte med at man går ned med stress, fordi kroppen ikke kan mere og må sige fra – den kollapser.

Behandling af stress i klinikken

I klinikken afdækker vi den enkelte patients behov. Vi har erfaring med, at successen, i hvor hurtigt patienten bliver fri af sin stress, er ved at have en bevidsthed om de fysiske, følelses- og adfærdsmæssige symptomer, der er opstået på baggrund af belastningerne og sammenspillet mellem disse faktorer.

Vi har i klinikken god erfaring med at hjælpe personer med stress. Jo hurtigere man tager fat i stressen, desto lettere er det at afhjælpe situationen. Stress er komplekst, og derfor er der ikke opfundet en pille til det endnu, fordi man ikke bare kan ramme en vinkel og så er problemet løst. Stress har flere lag, og i klinikken opdeler vi det i det fysiske, følelsesmæssige og tankemæssige plan.

Det fysiske plan
På det fysiske plan gælder det først og fremmest om at få skabt ro. Akupunkturen kan være med til at få skabt ro i kroppen samt tankerne, som man ser i forbindelse med symptomerne. Dette kan f.eks. være ved, at hjælpe søvnen på vej, hvis man netop oplever søvnløshed. Allerede når man er begyndt at få mere ro på kroppen, begynder man at få overskud til at kunne overskue og se den situation, man står i.

Det følelsesmæssige plan
Det næste punkt er at gennemskue de følelsesmæssige og mentale sider, fordi det er dem der er afgørende for, at problemet ikke opstår igen. Det har vi meget viden om, da vi bl.a. arbejder med dette igennem de mange kurser, vi afholder og har afholdt i årenes løb. Også Lifesense bøgerne, som Hans Erik Foldberg har skrevet, omhandler hvordan vi bliver robuste til at kunne klare de udfordringer, vi står over for i vores hverdag – både på det følelsesmæssige plan, men også meget på det mentale plan. Det gælder om at få en bæredygtig tilgang til, hvordan vi møder udfordringerne på jobbet, såvel som i vores private liv.

Det tankemæssige plan
Hos nogle ser vi, at det er de tankemæssige mønstre, der fører direkte til stress. Vores tilgang i klinikken er her at få afdækket, hvad det er for tankemæssige tilgange, som du har med din stress, og som du er nødt til at gøre op med. I sværere tilfælde inddrager vi Lise, som er vores konsulent i relation til virksomheder, og som har hjulpet mange på vej, når de har stået i stressfyldte arbejdssituationer. Det er ingen quickfix, når det har nået en vis tyngde, så her skal man igennem en målrettet arbejdsproces, hvor man får klædt sig selv på til at få skabt et bæredygtigt arbejdsliv.

De følelsesmæssige blokeringer
I alvorligere tilfælde af stress, følger der altid følelsesmæssige erfaringer med. Der kan ligge nogle følelsesmæssige ting, der gør ondt. Det kan f.eks. være oplevelsen af ikke at kunne klare det man plejer at kunne klare, eller nederlaget ved at have fejlet mm. Disse følelsesmæssige billeder kan forfølge os resten af livet og gøre os endnu mere sårbare efter en stresstilstand. Vi arbejder bevidst i klinikken med at give slip på disse tilstande i kroppen igen. Her kan Kristina være en god sparring ved bl.a. at komme med nogle værktøjer til, hvordan man kan give slip på dem.

Sammenspillet mellem flere aktører
Når man står i stress, kan der i visse situationer være behov for at bringe flere aktører på banen. Det er vigtigt at bevare et tilhørsforhold til sit job. Jobbet kan være med til at give den adspredelse, der gør, at man hurtigere kommer ud af stresssymptomerne igen – man får tankerne ledt væk fra sig selv. Man kan måske få nogle lettere opgaver at gå til, der gør, at man stadig er en del af en hverdag og bevarer en god rytme. Det er derfor nødvendigt i de sværere tilfælde at have klare aftaler og en plan for, hvordan din chef og dit arbejde kan hjælpe dig på vej. I visse tilfælde kan det også være nødvendigt at få din sagsbehandler på banen eller hente hjælp hos lægen. Det kan være, at der i netop dit tilfælde er behov for medicin, for at din krop ikke forbliver i en “overloaded” tilstand.