Hvad kan punkterne?

Månedens punkt hedder på kinesisk “Hegu”. Det betyder “den store eliminator”, dvs. et punkt, der kan fjerne eller ophæve uheldige processer. Det er kendt for sin smertestillende virkning og det er her, du selv kan gøre noget med punktet.

  • Det lindrer hovedpine
  • Det lindrer smerter ved tænderne, når tandlægen “roder” ved dine tænder
  • Det lindrer generelle smerter.

Hvor finder du punkterne?

Punktet finder du i svømmehuden mellem tommel og pegefinger (se foto)

Hvordan stimulerer du punkterne?

Tryk dybt i punktet og lav en cirkelbevægelse hvor du masserer i punktet (ikke glider henover huden, da det vil slide på huden). Massér på denne måde i 2-4 minutter. Ved akutte tilfælde gøres det gerne flere gange om dagen (2-4 gange om nødvendigt). Ved længerevarende smerter er 1 gang om dagen at foretrække. Ved tandlægebesøg masserer man blot punktet under tandlægens behandling

Hvad kan du forvente?

Du kan forvente lige fra en lille lindring til en total smerteophævelse. Vil du fremme processen, kan det være fint at visualisere (dvs. forestille dig) en afslapning af kroppen og en afslapning i det område, du har generne i.