65624464_879171079111311_802767483982315520_n

Hvad kan punkterne?

Månedens punkter hedder på kinesisk “Zanzhú” og “Yíngxiang”. På grund af deres placering i ansigtet kan de påvirke tilstoppede og ømme bihuler. Ved at massere punkterne kan man:

  • Lindre smerte og hævelse i pande- og næsehule ved f.eks. forkølelse.
  • Lindre en tilstoppet næse og skabe bedre luftveje.
  • Forebygge bihulebetændelse.
  • Lindre irriterede øjne der løber i vand.

Hvor finder du punkterne?

BL-2 finder du i en lille fure/fordybning ved enden af hvert øjenbryn, (hvor de mødes ind mod næsen). Punktet er gerne ømt, hvis du trykker ned i det, også selv om du ikke er forkølet. (se foto)

LI-20 finder du i en fordybning på hver side af næsefolden. (se foto)

Hvordan stimulerer du punkterne?

Tryk fast ned i punkt BL-2 på hver side af ansigtet med dine pegefingre og lav cirkulære bevægelser, hvor du masserer i punktet (ikke glider henover huden, da det vil slide på huden).

Massér godt og grundigt i punktet i ca. 4 minutter, gerne flere gange om dagen alt efter behov.

Ved punkt LI-20 gælder det samme. Tryk fast ned i punktet på hver side af næsefolden med dine pegefingre og lav cirkulære bevægelser, hvor du masserer i punktet. Herefter begynder du at bevæge fingrene opad mod øjet langs med en fordybning på hver side af næsen. Fortsæt med et fast tryk og cirkulære bevægelser mens du langsomt bevæger dig op til et punkt, der ligger midtvejs mellem LI-20 og øjet.
Start forfra i LI-20 og gentag forløbet i ca. 4 minutter og gerne flere gange dagligt.

Hvad kan du forvente?

Du kan forvente lige fra en lille lindring til en total ophævelse af gener/smerter. Vil du fremme processen, kan det være fint at visualisere (dvs. forestille dig) en afslapning af kroppen og en afslapning i det område, du har generne i.