Synkebesvær

Lysten var større end evnen
November 1999 er en måned, som den 72-årige Jørgen Bent Jørgensen i Ganløse aldrig glemmer. Fra den ene dag til den anden blev hans liv forandret på grund af en blodprop, der gjorde, at han ikke kunne synke. I det næste trekvarte år måtte han derfor leve af sondemad. Temmelig besværligt var det, da det som oftest tog 5-6 timer at indtage et måltid i form af 1 l. sondemad. Derudover var fornøjelsen ved at spise og smage på maden helt væk. Og det gjorde det ikke bedre, at Jørgen altid havde haft en forkærlighed for bordets glæder. Lysten var der altså, men ikke evnen.

Livsvarig sondemad
Lægerne vurderede, at han aldrig ville komme til at kunne synke igen, da han ingen kontrol havde over området omkring spiserøret. Derfor henvendte Jørgen sig her på klinikken, hvor vi havde ham i behandling et par måneder i 2000. Hans Erik Foldberg siger om behandlingen: “Det var egentlig ganske simpelt. En stimulering af nerverne 4-5 gange, der har indflydelse på synkerefleksen og resultatet var, at Jørgen igen kunne bruge dele af sit spiserør og kunne altså synke igen.

Kompleks proces
Det at synke er en meget kompleks proces. Over 50 muskler og en masse nerver er involveret i selve synkeprocessen. Manglende synkerefleks er typisk forårsaget af en blodprop i hjertet eller neurologiske sygdomme. Ved blodprop i hjertet, hvor synkerefleksen har været sat ud af funktion, har vi gennem tiden haft stor held med at genetablere refleksen. I nogle af disse tilfælde kan man se, at tungen ikke kan rækkes det mindste ud af munden, og vi har gennem tiden set en del hvor personer efter blot 1-2 behandlinger igen kan gøre dette.

Teknik, der gik i arv
Teknikken, der er så effektiv, og som også hjalp Jørgen Bent Jørgensen, er en teknik, jeg lærte under mit første ophold i Kina tilbage til 1991. Her var jeg under en kinesisk professor i akupunktur, som havde lært denne teknik af sin far, som igen havde lært den af sin far. Hvor langt det går tilbage, husker jeg ikke. Disse små tricks kan altså være ganske gavnlige at kende til i sådanne specielle tilfælde.

Smørrebrødet gled ned
Jørgen Bent Jørgensen husker det tydeligt, hvordan behandlingen virkede for ham. Det var d. 14. september 2000, hvor hans kone havde smørrebrød med hjem. Siden blodproppen havde han været vant til at komme maden i munden for derefter at spytte den ud igen for i det mindste at kunne smage på maden. Men til hans store overraskelse gled smørrebrødet ned denne aften. Og det har det gjort siden.