
Helvedesild
Helvedesild rammer ca. 10-20% af befolkningen, og det er især folk over 60 år eller folk med nedsat immunforsvar, der plages af sygdommen. Det er dog vigtigt at bemærke, at også unge og børn kan få sygdommen.
Er du én af mange der er ramt af et udbrud af helvedesild, så ved du kun alt for godt hvorfor sygdommen har fået sit navn – for udslættet brænder og stikker, som om huden var forbrændt. Ja, helvedesild er en smertefuld affære!

Der er flere grunde til, at patienter kontakter os for at få hjælp mod helvedesild. Enten gælder det om at få den nyopståede helvedesild til at forsvinde hurtigst muligt. Eller også er man blevet fanget af smerter, som kun delvist er lettet efter længere tids sygdomsangreb. Her går vi ind og reducerer smerterne til 10-20% i de vanskeligste tilfælde, men i langt størstedelen af tilfældene letter vi smerterne helt.
Vi har stor erfaring med at behandle helvedesild med akupunktur.
Symptomer på helvedesild
- Helvedesild er en smertefuld sygdom, men den er ikke farlig eller livstruende.
- Sygdommen starter ofte med hovedpine og utilpashed, samt svien og smerter i huden på det ramte område. I løbet af 3-6 dage kommer der et udslæt med rødme og blærer i området. Herefter brister blærerne, og der dannes sårskorper.
- Helvedesild kan sidde overalt på kroppen eller i ansigtet, men altid kun den ene side af kroppen (højre el. venstre). I ca. 50% af tilfældene rammer udbruddet bryst- og rygområdet. Hvis det sidder i ansigtet og angriber området omkring øjet, bør man søge læge eller øjenlæge hurtigst muligt, idet sygdommen kan forårsage en infektion i hornhinden og resultere i nedsat syn.
- Udbruddet på huden varer normalt ca. 3 uger i alt fra de første symptomer, til at sårskorperne er faldet af, og den sidste rest af smerter er aftaget.
- Størstedelen oplever kun at få helvedesild én eller få gange i livet. Dette skylde at kroppens immunsystem bliver stimuleret i forbindelse med et sygdomsudbrud, og kroppen vil derfor få opbygget modstandskraft mod det skoldkoppevirus, der forårsager helvedesild.
- Enkelte oplever dog at smerterne fortsætter mange måneder efter udbruddet er startet, og at sygdommen synes at være svær at få bugt med.

Behandling af helvedesild i klinikken
For langt de fleste mennesker, der døjer med helvedesild, er førsteprioriteten at komme af med det smertefulde udslæt så hurtigt som muligt. Det er også førsteprioritet hos os, når vi påbegynder en akupunkturbehandling i klinikken. Derfor oplever mange patienter, at de efter kun få behandlinger får en mærkbar reduktion af både kløe, svie og smerter.
Vi supplerer den smertedæmpende behandling med styrkende akupunkturpunkter, der genopretter ressourcer og balance i kroppen. En krop, der har tilstrækkeligt med naturlige ressourcer i sig, kan nemlig selv opretholde en sund og smertefri krop. Det betyder at man slipper af med udslæt, gener og smerter som helvedesilden er så kendt for.
Når du besøger os i klinikken første gang, stiller vi vores diagnose ud fra en grundig samtale med dig omkring dine symptomer og sygdomsforløb. Herudover danner vi os et overblik over kroppens ubalancer ved at kigge på din puls og tunge. Ved at sammenholde alle disse faktorer, kommunikerer vi en behandlingsplan og udvælger undervejs de akupunkturpunkter, der skal behandles for at give den mest effektive behandling, når det gælder dig.