
Gerda slap for migræne og hjerteoperation
En af klinikkens patienter er Gerda Laugesen på 91 år. Hun er kommet i klinikken med jævne mellemrum, når hun har været syg eller har skavanker. Det har hun gjort, siden Hans Erik Foldberg var helt ung akupunktør i 1980’erne. Gennem årene er der særligt to behandlingsforløb, som har haft stor betydning. Naturligvis især for Gerda og hendes familie. For os repræsenterer Gerdas historie milepæle i vores faglige virke.
En glædelig overraskelse
På Skejby Sygehus i 1994 spærrede alle øjnene op, da resultatet af scanningen af Gerda Laugesens hjerte lå klar: Forkalkninger i kranspulsårerne, der forsyner hjertet med blod, var forsvundet. Hun var ellers indlagt på sygehuset for at få foretaget en bypass-operation efter en blodprop.
Inden da havde Gerda Laugesen udnyttet de fem måneders ventetid på operationen til at få akupunktur for at lindre symptomerne. Forundringen og glæden var derfor stor hos alle, da Gerda Laugesen kunne udskrives og tage hjem igen til Roslev – uden operation.
Symptomer forsvandt
Symptomerne fra hjertet fortsatte dog. De forsvandt først, da Gerda Laugesen fik lov at trappe ud af den blodfortyndende medicin, som hun har klaret sig uden lige siden.
Selvom vi her i klinikken også dengang vidste, at akupunktur kunne hjælpe, var det alligevel overraskende for os, hvor godt det virkede. Siden er effekterne af akupunktur for hjerte- og kredsløbs symptomer dokumenteret gennem flere videnskabelige undersøgelser.
Gerda Laugesen konstaterer kort og godt:
– Ja, mine børn er sikre på, at jeg ikke havde været her i dag, hvis ikke jeg havde fået akupunktur.
En lang sej kamp mod migræne
Hun startede oprindeligt med at komme i klinikken i 1989, fordi hun led af svær migræne. Den satte hende fuldstændig ud af spillet i flere dage hver uge:
– Ofte forsvinder migræne, når man kommer i overgangsalderen, men mine anfald blev bare værre. Jeg har været til alverdens undersøgelser, kloge mænd og koner, ligesom en anden akupunktør opgav at hjælpe mig.
Heldigvis var hendes søster stædig og fastholdt, at Gerda skulle prøve at komme her i klinikken, og søsteren lovede også at betale. Efter 15 behandlinger skete der endelig noget:
– Pludselig forsvandt migrænen helt, og jeg har ikke haft det siden. Det var helt fantastisk at slippe for den!
Som en sidegevinst forsvandt også overfølsomhed over for bestemte madvarer som jordbær, chokolade, ost og oksekød.
Gerda døde i 2018 i en alder af 93 år.