Vores søn har fået mere ro

“Vi opsøgte Foldberg i håb om at få hjælp til at skabe mere ro for vores søn gennem ”børneakupunktur”. Historikken på vores søn er, at han tidligt opførte sig anderledes end andre børn. Verbalt var han ikke godt med, så han slog de andre børn. Sociale spilleregler var ikke en selvfølge – alt skulle forklares før han forstod hvad der foregik. Og voksne var ikke nogen, man behøvede at lytte til. Da han startede i skole var det svært at sidde stille, og hans fokus var på alt andet end det faglige; dermed kom han ret hurtigt bagud pga. koncentrationen. Vores dreng er samtidig en meget følsom fyr. En følsom, stor fyr, der var ukoncentreret i skolen og ofte røg i konflikter gav selvsagt en del søvnløse nætter med bekymring for os, hvorfor vi opsøgte Foldberg for hjælp.

I begyndelsen fik vores søn to behandlinger om ugen, men det er efterhånden udfaset til ca. hver 3. måned. Vi har oplevet, at vores dreng trives langt bedre nu end for blot et år siden! Han er stort set aldrig i konflikter og vi ser en dreng med en helt anden indre ro/balance. I skolen har de tilkendegivet – og gjorde det faktisk efter ret kort tid efter påbegyndt behandling – at hans koncentrationsevne er forbedret væsentligt!

Vi ville ønske vi havde kontaktet Foldberg tidligere, så vores søn havde været forskånet for mange trælse oplevelser og skæld ud i institutioner/skoler. Den tydelige effekt at behandlingerne er: bedre koncentrationsevne, større overskud til at forstå spilleregler omkring ham, et meget gladere barn med større selvtillid. En sidegevinst har været, at han rigtig gerne ville afsted til klinikken, fordi personalet derovre altid har været søde, smilende og meget rummelige. For vores familie har det været et lille mirakel”.

En lille hilsen – fra et forældrepar