Blodprop i øjet

“Det hele startede i påsken 2014, hvor jeg vågnede op med en fornemmelse af vand i mit venstre øje. Jeg tænkte, at det nok ville forsvinde af sig selv, men det gjorde det ikke. I starten troede min læge, at mine gener skyldtes, at jeg havde haft et sår over venstre øje, og at infektionen herfra havde spredt sig til selve øjet. Jeg fik derfor penicillin for at slå en eventuel infektion ned, men det havde ingen gavnlig virkning.

Man sendte mig videre til en øjenlæge der konstaterede, at jeg havde en blodprop i venstre øje.
Når man går fra at tro, at man har en simpel øjeninfektion til pludselig at opdage, at man har fået en blodprop, så går alvoren op for én, og man begynder at tænke på sin fremtid. Derfor valgte jeg at prøve akupunkturen – for at få behandling for de synsgener som blodproppen havde medført, men også for at forebygge at lignende sker igen.

Efter blodproppen var mit syn sløret, og der var en sort prik i mit synsfelt. Men nu er generne forsvundet, og jeg ser helt normalt igen. Det samme siger min øjenlæge, der netop har lavet et tjek af mine øjne. Han melder at blodproppen er forsvundet, og at mit syn tester helt normalt.

Jeg er meget taknemmelig for at have fået hjælp hos Hans Erik Foldberg. Forløbet i klinikken har også været en øjenåbner for mig. De sidste mange år har jeg haft lidt for travlt og budt mig selv for meget, og det slider på kroppen, hvilket i sidste ende kan have alvorlige konsekvenser for én. Men det er først nu, jeg forstår, at de belastninger jeg har været igennem har været en medvirkende årsag til min blodprop. Så ud over at jeg rent fysik har det meget bedre i dag, så har jeg også lært at livet skal leves lidt anderledes, hvis man tager sig selv og sit helbred alvorligt”.

Ole Salomonsen